Danmarkshistorie Fra 1896-1993 (Box Set) (15 Disk) (brugt) | Danmarks Historie Komplet 1-15 |
|
Vis stor: []
|
| Sprog:
Dansk (Dolby Digital 2.0)
Undertekst:
Dansk
Billedeformat:
Fullscreen 1.33:1 (4:3)
| Antal disk: | 15 x |  |
|
| Bemærk, dette er en brugt film!!! | | Vores brugte film er altid i rigtig god stand.
Når du køber en brugt film hos os, gælder de samme regler, som var det et nyt produkt du købte. kan du derfor af en eller anden grund ikke afspille den brugte film, har du fuld ombytning-/returret. |
| Beskrivelse:
Danmarks Historie tager seerne med på en lærerig og underholdende rejse gennem det 20. århundredes vigtigste kulturelle, økonomiske, politiske og samfundsmæssige begivenheder. Her skildres de afgørende hændelser og epoker i Danmarks historie og de bevægelser og ikoniske personligheder.
Der er brugt mere end 15 mandeår på arbejdet, bl.a. ved at arbejde sig gennem mere end 5.000 timers råfilm.
Danmarks historie 1: 1896-1918 Danmark bliver moderne
Et søvnigt Danmark vågner op til en ny verden fuld af fantastiske muligheder. Lærredet og luften erobres. Frisind, motorstøj, gullaschbaroner og valgret til kvinder. Duel og parlamentarisme. Asta bliver filmstjerne, og Emma sætter tonen.
“Adelen i Danmark leder tanken hen på de hvide blodlegemer, der som bekendt er legemets politi, opæder bakterierne og andre fjender af vævet, men også ender med til slut at æde organerne selv.” Johannes V. Jensen om systemskiftet i ”Den ny Verden”, 1907
Danmarks historie 2:1919-1929 Det nye land
Sønderjylland genforenes med Danmark, men de økonomiske følger af verdenskrigen er alvorlige.
“Det blev til, at jeg selv tog en knivtang og lod den bide over de nøgne knogler og huggede til med en hammer. Mærkeligt nok gjorde det voldsomt ondt. Måske var det tanken, måske mærkedes det virkeligt: Jeg ligefrem græd over mig selv, og lindring fik jeg ikke i benet.” Peter Freuchen om sin koldbrand i foden på Thule-ekspeditionen i 1924.
Danmarks historie 3: 1930-1934 Sammenhold i krisetid
Danskerne gør fælles front mod den økonomiske verdenskrise og fascismens fremmarch.
“Jeg tror, det var den største velkomst i antal af mennesker, jeg nogensinde har fået. Jeg kan bare huske, at et hel ocean af mennesker brød igennem politiafspærringen og strømmede imod os, så jeg blev bange for, at vi skulle blive trampet ned. De gav mig en stor trompet, helt lavet af blomster, og satte mig i en åben bil og startede en parade. Man skulle have troet, at jeg var en slags nationalhelt for dem.” Louis Armstrong om sit første besøg i København, 1933.
Danmarks historie 4: 1935-1939 Mørke skyer truer
Mens truslen om en ny verdenskrig vokser, forholder Danmark sig afventende.
“Der lå soldater over for os, som havde årelang uddannelse bag sig, soldater som havde lært alle de metoder og regler, hvorefter man kan dræbe på den letteste og mest enkle måde. Det var professionelle soldater, hvis håndværk det var at slå ihjel. Jeg havde ikke været soldat, Viggo var uddannet samaritter, Vilhelm og Hans havde aldrig haft et gevær i hånden før.” Fritz Møller, Dansk spaniensfrivillig.
Danmarks historie 5: 1939-1942 I krigens skygge
Regeringen holder sig på god fod med besættelsesmagten for at bevare det danske folkestyre.
“Da der lød en vedvarende brummen, spurgte min far fra soveværelset, hvad det var. Jeg løb ind og sagde: Det er tyskerne, det er tyskerne, hvorefter jeg fik en lussing, der sang og besked om, at den slags spottede man ikke med. Stor var hans overraskelse, da han kom ind og så, at himlen var spækket med tyske fly, der var ved at lande på flyvepladsen.” Erik, dreng i Ålborg, 1940.
Danmarks historie 6: 1943-1945 Folket vågner til kamp
Stadig flere danskere gør modstand mod besættelsesmagten, og samarbejdspolitikken bryder sammen.
“Det er vores erfaring, at folk på 18-20 år ubetinget er de bedste sabotører. Det udelukker naturligvis ikke, at også ældre kan gøre en god indsats på dette felt. Men i reglen er de ubrugelige. De har ikke samme mod som de unge.” Børge Thing, leder i modstandsgruppen BOPA.
Danmarks historie 7: 1946-1949 Nye forbindelser
Efter befrielsen må Danmark nødtvungent vælge side i en ny verdensorden.
“Han var maler, der optrådte som komiker og samtidig var han forfatter. Var han ikke en komiker, der malede? Eller var han en malende forfatter, der optrådte? Svaret er, at han udfoldede sig i alle disse egenskaber, og at de tilsammen udgjorde én kunstart, og at denne kunstarts navn er Storm P.” Ebbe Rode om Storm P.
Danmarks historie 8: 1950-1955 Mod bedre tider
Alliancelandet Danmark opruster til Den Kolde Krig - og får en kvindelig tronfølger.
“Bolignøden går som en rød tråd gennem næsten alle de ulykkelige problemer, der dagligt forelægges socialrådgivere. Bolignøden er den direkte baggrund for vore rekorder i skilsmisse og selvmord.” Aage Netteberg, socialrådgiver. Tidsskriftet Dialog, marts 1953.
Danmarks historie 9: 1955-1959 Det lysner i det lille land
Økonomien får en optur, og drømmen om en dansk velfærdsstat kan omsættes til virkelighed.
“Da min far opdagede, at jeg var begyndt at interessere mig for drenge, kaldte han mig ind på sit kontor, viste mig et fotografi i en bog, der hed “Kvinde giv agt” - et billede af en kvinde, hvis ansigt var halvt ædt op af syfilis. “Og det kan du også få på bagerste række i biografen”, advarede han.” Jane Aamund, forfatter, født 1936.
Danmarks historie 10: 1960-1964 Forbrugsfest
Gode tider bliver bedre, men frygten for atomkrig lurer under overforbruget.
”Pludselig eksploderede himlen i et gigantisk lyshav, og vi var sikre på, at det var russerne, der havde smidt en a-bombe ikke langt fra os. Så kom braget. Det var dybt, rumlende og meget ildevarslende. Vi vidste, at man skulle passe på ikke at få stråler fra sådan en bombe. Så jeg løb op til min mor for at få hende til at finde et beskyttelsesrum. Jeg råbte, at russerne havde smidt en atombombe, og at enden var nær. Hun beroligede mig og sagde, at det ikke var russerne, men Valby Gasværk, der var eksploderet.”
Danmarks historie 11: 1965-1969 Oprør
Ungdommen gør op med det kapitalistiske, autoritære samfund, mens forældrene tager på charterferie.
“Havfruemordet er ikke hovedløst. Det er en kunstnerisk handling, der alene har til formål at skabe indignation.” Jørgen Nash, kunstner, 1964.
Danmarks historie 12: 1970-1975 I fællesskab
Jordskredsvalg og oliekrise kaster landet ud i politisk og økonomisk kaos.
“Solvognen var bedst, når man legede røvere og soldater med hele den danske virkelighed. Vi slog i den bolledej, vi befandt os i. Vi var dybt forankrede i dansk kultur og elskede dronning Margrethe mere end Stalin og Mao.” Nina Rasmussen, grundlægger af Solvognen.
Danmarks historie 13: 1975-1979 På afgrundens rand
Regeringen forsøger uden held at bremse nedturen, mens kvindekampen raser.
“Målet med skolens arbejde er altså, at uddanne mennesker, der vil være i stand til at deltage i opfyldelsen af vor generations store historiske opgave: Forberedelsen af og gennemførelsen af en samfundsomvæltning, der repræsenterer begyndelsen til et samfund, hvor arbejderklassen og dens allierede udstikker retningslinjerne for produktion og kultur.” Mogens Amdi Petersen, ved etableringen af den første efterskole i 1974.
Danmarks historie 14: 1980-1986 Klaphat og kartoffelkur
Danskerne kommer på en skrap økonomisk kur, mens Den Kolde Krig atter blusser op.
”Manden fangede den skrækslagne Makrels øjne. Så satte han sig på hug for at få bedre støtte. Makrellen skreg nu højere end pigen, men der var ingen nåde at finde hos manden. Han sendte en kort salve mod førerhuset for at standse Makrellens flugt. Så løb han hen til bilen. Makrellens kone var nu ude af syne - hun befandt sig formentlig bag vognen. Han rettede maskinpistolen mod Makrellen, som lå på maven på førersædet. Han tømte maskinpistolen ind i ham.” Uddrag fra ”Mit liv” af ”Jønke”.
Danmarks historie 15: 1986-1993 Mod Europa med forbehold
Et splittet Danmark siger først nej, så ja til EU - men vinder EM i fodbold.
“Skibet så meget smudsigt ud. Men da Hanne var færdig med at være i bad og var på vej ind på værelset, siger hun: “Hvad er det, der ligger inde under køjen?” Det var så to redningsveste, der bare var smidt ind under. Det gav en vis tryghed, for så var der da tænkt lidt på sikkerheden.” Per Nielsen, passager, Scandinavian Star, 1990. |
Ekstra features:
Bonusmateriale
Dokumentation
En Eksklusiv Booklet
Link Til Hjemmeside Med Supplerende Indhold
|
| |
Fritaget for vurdering.
